
Er du bekymret for dit barn?
Som forælder vil man gerne gøre det rigtige, men det kan være svært at vide hvordan. Hos CTU får du et trygt rum, hvor du kan dele dine bekymringer og få hjælp til at støtte dit barn bedst muligt.
“Jeg følte mig mødt – ikke dømt.”
Christian, citat fra far til 4 årig
Er du forælder?
Det kan være hårdt at stå som forælder, når der er misbrug tæt på familien – uanset om det handler om din partner, et familiemedlem eller din egen historie. Mange forældre fortæller os, at de føler sig alene, bekymrede eller i tvivl om, hvordan de bedst kan støtte deres barn. Måske genkender du, at hverdagen føles urolig, eller at dit barn reagerer på måder, der kan være svære at forstå.
Hos CTU får du et trygt sted at tale om det, der fylder – uden vurdering eller krav. Vi hjælper dig med at forstå dit barns reaktioner, finde ro i forældreskabet og skabe mere klare rammer i en hverdag, der måske har været præget af uforudsigelighed. Samtalerne tager udgangspunkt i dig og dit barn: hvad I oplever, hvad I ønsker, og hvad der kan hjælpe jer bedst lige nu.
Du står ikke alene. Sammen finder vi ud af, hvordan du kan skabe mere stabilitet, nærvær og trivsel i familien.

“Lorem ipsum dolor sit amet, conse adipiscing elit”
Forælder

“Lorem ipsum dolor sit amet, conse adipiscing elit”
Gravid
Er du gravid?
At være gravid kan vække mange følelser – glæde, forventninger, tvivl og bekymringer på samme tid. Hvis der er rusmidler i din hverdag, enten hos dig selv eller nogen tæt på dig, kan det være ekstra sårbart. Du behøver ikke stå alene med det. Hos CTU kan du få et fortroligt forløb, hvor du kan tale åbent om alt det, der fylder uden dom og uden krav.
Vi er her for at støtte dig i at skabe ro, klarhed og tryghed både for dig og dit barn.
Vi hjælper dig med:
- at forstå dine følelser og reaktioner
- at håndtere bekymringer om fremtiden og forældrerollen
- at navigere, hvis der er misbrug tæt på dig
- at finde konkrete måder at passe på dig selv og dit barn
- at skabe et stærkere fundament for den tid, der kommer
Samtaler med fokus på dig og dit barn
Når man er forælder i en familie, hvor misbrug fylder – nu eller tidligere – kan man stå i svære følelser, dilemmaer og og bekymringer. Samtalerne kan give dig et trygt sted at stoppe op, få overblik og finde styrke i din rolle som forælder.
Vi arbejder anerkendende, nysgerrigt og uden at diagnosticere. Indholdet tilpasses altid din situation, men du kan se, hvad samtalerne typisk vil omhandle i boksen til højre.
Du bestemmer selv tempoet, og hvad vi taler om.
Samtalerne omhandler
- Hvordan du har det som forælder, og hvordan hverdagen påvirker dig
- Dit barns trivsel, reaktioner og behov
- Hvordan misbrug i familien – nu eller tidligere – kan sætte spor
- Hvad der allerede fungerer i jeres familie, og hvad du ønsker anderledes
- Redskaber, handlemuligheder og pauserum, der kan støtte både dig og dit barn
Samtale 1-3
De første samtaler handler om at skabe tryghed og og et fælles udgangspunkt. Vi begynder med at afdække, hvad der fylder mest i din hverdag. Herefter snakker vi om, hvordan dit barn reagerer, hvad du selv er i tvivl om og de bekymringer, der påvirker familien. Vi hjælper dig med at forstå sammenhænge mellem dit barns reaktioner og jeres livssituation, og du får hjælp til at sætte ord på tanker og følelser, som kan være svære at bære alene.
Samtale 4-9
Når vi har skabt et fælles udgangspunkt, går vi i dybden med de temaer, der er vigtigst for dig og dit barn. Det kan handle om at forstå dit barns behov, om at navigere i svære samarbejder med andre voksne eller om at finde nye måder at skabe ro, struktur og tryghed i jeres hjem. Mange oplever, at denne del af forløbet skaber nye perspektiver og giver en større forståelse for både barnets og egne reaktioner. Vi undersøger strategier og konkrete værktøjer, der kan understøtte din forældrerolle.
Samtale 10-12
I de sidste samtaler begynder vi at samle trådene og se på alt det, som du og dit barn har arbejdet jer igennem. Her taler vi om de forandringer, du allerede kan mærke (både i dig selv, dit barn og jeres hverdag), og om de indsigter, der har gjort en forskel. Samtalerne giver plads til at sætte ord på det, der stadig fylder, og til at styrke de strategier og redskaber, der fungerer godt for jer. Målet er, at du føler dig mere sikker i din rolle som forældre og bedre rustet til at støtte dit barn videre frem.
Opfølgningssamtaler
Når forløbet nærmer sig sin afslutning, tilbyder vi opfølgningssamtaler efter behov. De giver dig mulighed for at vende tilbage og tale om, hvordan det går, og om der er noget, som du har brug for yderligere støtte til. Her kan vi justere redskaber, følge op på nye udfordringer eller bare give plads til at lande – uden at du står alene. Opfølgningssamtalerne handler om at opretholde udviklingen og sikre, at du føler dig tryg og understøttet i tiden efter forløbet.
Samtaler i børnehøjde
Hos CTU tilbyder vi digitale og fysiske samtaler (i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommune), der tager udgangspunkt i dit barns alder, udvikling og behov. Vores behandlere hjælper dig med at forstå dit barns reaktioner og skabe mere ro og tryghed i hverdagen.
Forløbene tilpasses både dig og dit barn, så I får støtte på en måde, der giver mening for jeres familie. Herunder kan du læse mere om de forskellige tilbud til henholdsvis gravide og forældre med børn mellem 0 og 4 år samt forældre med børn i alderen 5-11 år.

Adgang til egne notater
Du har altid adgang til det, vi skriver ned undervejs i forløbet. Det betyder, at du når som helst kan få indblik i de vigtigste pointer, aftaler eller refleksioner fra samtalerne.
Hvis du ønsker det, kan vi også samle forløbet i en kort opsummering, som du kan bruge til at skabe overblik – eller til at dele med relevante fagpersoner, hvis du selv vurderer, at det giver mening.
Tryghed i dit tempo
Hos os er der ingen faste krav til, hvor hurtigt tingene skal gå. Du bestemmer tempoet, og vi tilpasser samtalerne efter det, du har overskud til.
Nogle har brug for små skridt ad gangen, andre ønsker et mere intensivt forløb. Begge dele er helt okay.
Det vigtigste for os er, at du føler dig tryg, respekteret og mødt, der hvor du er i dit liv lige nu
Hvordan foregår det?
Samtalerne foregår primært online over en sikker platform, så du kan deltage hjemmefra, når det passer ind i din hverdag (er du bosat i Lolland eller Guldborgsund kommune, tilbyder vi også fysiske samtaleforløb). Du møder den samme behandler gennem hele forløbet, så der skabes tryghed, kontinuitet og et rum, hvor du kan tale frit og uden vurdering.
Vi starter med en forsamtale, hvor vi sammen finder ud af, hvad du står i, hvilke bekymringer du bærer på, og hvad du håber at få ud af samtalerne. Herefter tilpasses forløbet individuelt efter familiens behov, barnets trivsel og jeres situation derhjemme.

Tilmeldingsflow
1
Kontakt og henvisning
Du eller en henviser (fx lærer, rådgiver eller forælder) kontakter CTU – ofte via sms. Behandleren får din kontaktinfo og sender en venlig besked til dig.
2
Forsamtale
Du eller I møder behandleren til en uforpligtende snak. Her får du/I mere at vide om forløbet og kan selv vurdere, om du/I vil starte.
3
Forløb starter
Hvis du/I ønsker det, begynder forløbet herefter. Det består af op til 12 samtaler, og det er altid med fokus på den jeres oplevelser og behov.
Hvem hjælper dig?
Hos CTU møder du professionelle behandlere med stor erfaring i at støtte både forældre og gravide, der står tæt på nogen med et misbrug. Vi ved, at hver familie, hver graviditet og hver situation er unik, og derfor tager vi altid udgangspunkt i netop dig og jeres behov. Du vil møde en behandler, som lytter, giver dig ro til at fortælle din historie og hjælper dig med at finde retning i dét, der fylder. Sammen arbejder vi på at skabe mere overskud, trivsel og tryghed både for dig, og for dit barn.
Vores behandlere er specialiserede i bl.a. forældresamarbejde, graviditetens særlige sårbarheder og de følger, det kan have at leve tæt på misbrug. Du er i trygge hænder hele vejen.

Kan du sige ja til noget her?
Er det noget for mig?
Det kan være svært at række ud som forælder. Det er helt normalt at være i tvivl om, om et forløb overhovedet er relevant. Hos CTU kan du tale helt uforpligtende med os, uden at du skal beslutte noget på forhånd.
Mange forældre oplever lettelse, når de får et sted at vende bekymringer og få støtte af en fagperson, der kender til børn, unge, mistrivsel og misbrug tæt på familien. Sammen finder vi ud af, om et forløb giver mening for jer, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig og dit barn videre i jeres hverdag.
Hvordan taler du med dit barn?
Det kan være svært at vide, hvordan man skal tale med sit barn om mistrivsel eller om det, der fylder derhjemme. Hos CTU hjælper vi dig med at finde ord, der passer til dit barns alder, forståelse og behov.
Vi giver dig konkrete råd til, hvordan du kan skabe trygge samtaler, hvor dit barn føler sig lyttet til, set og taget alvorligt. Vi taler også om helt praktiske greb, der kan gøre det nemmere at åbne samtalen, som hvornår det er et godt tidspunkt, hvordan du kan starte, og hvad du kan sige, hvis du bliver i tvivl.


Tilmeld forløb
Når du tilmelder dig et forløb hos CTU, starter vi med en kort og uforpligtende snak, hvor du kan fortælle om jeres situation og stille alle de spørgsmål, du har. Samtalerne foregår online og tilpasses jeres hverdag og behov.
Du bestemmer tempoet, og vi hjælper dig trygt i gang og støtter dig hele vejen.
Kontakt os
Har du nogle spørgsmål til os, eller er du i tvivl om, om et forløb er det rigtige for dig? Kontakt os endelig herunder, og så vender vi tilbage inden for max 2 hverdage.
