Lokalt tilbud i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg
Bor du i Guldborgsund, Vordingborg eller Lolland Kommune, kan du – udover vores digitale tilbud – også mødes fysisk med en behandler lokalt. Her får du et trygt rum til samtaler, der tager udgangspunkt i det, du eller dit barn har brug for.
Det lokale tilbud gælder kun, hvis du bor i Guldborgsund, Lolland eller Vordingborg kommune

Hvem gælder tilbuddet for?
Det lokale tilbud er til dig, der bor i Guldborgsund, Lolland eller Vordingborg kommune og ønsker støtte til at forstå, håndtere eller skabe ro omkring de udfordringer, der opstår, når misbrug fylder i familien – enten nu eller tidligere.
Tilbuddet er relevant for børn og unge, der er påvirket af mistrivsel og/eller bekymringer i hjemmet og forældre, der ønsker støtte til sig selv eller deres barn. Man behøver ikke at have klare ord for det, der er svært. Vi finder sammen ud af, hvad der fylder, og hvilken støtte, der passer bedst.
Sådan foregår det lokalt
De lokale samtaler foregår i rolige og trygge omgivelser i din kommune i vores samtalelokaler. Du møder en erfaren behandler, som lytter, spørger og hjælper dig med at skabe overblik og ro.
Forløbet planlægges altid ud fra dine eller jeres behov. Der er ingen krav, ingen visitation og ingen diagnoseforudsætninger – alle, der har brug for et trygt rum at tale i, kan henvende sig.

Tilmeldingsflow
1
Kontakt og henvisning
Du eller en henviser (fx lærer, rådgiver eller forælder) kontakter CTU – ofte via sms. Behandleren får kontaktinfo og sender en venlig besked til den unge.
2
Forsamtale
Den unge eller forælderen møder behandleren til en uforpligtende snak. Her får de mere at vide om forløbet og kan selv vurdere, om de vil starte.
3
Forløb starter
Hvis den unge eller forælderen, ønsker det, begynder forløbet. Det består af op til 12 samtaler – altid med fokus på den unge/forælderen/barnets oplevelser og behov.
Tryghed & fortrolighed
Når du kommer i et lokalt samtaleforløb, møder du en behandler, der skaber et trygt og fortroligt rum. Du bestemmer tempoet, og der er plads til både stille tanker, store følelser og svære oplevelser.
Vi arbejder anerkendende og uden at dømme. Samtalerne tilpasses den enkelte uanset om du er barn, ung, gravid eller forælder.
Fortrolighed er helt centralt for os. Vi deler aldrig noget videre uden din viden eller samtykke, medmindre vi vurderer, at et barn ikke er sikkert – og det taler vi naturligvis altid med dig om først.
Her får du et sted at lande, mærke efter og dele det, der fylder. Stort som småt.
Lokale behandlere
I vores lokale tilbud møder du erfarne behandlere, som kender til både området og de udfordringer, der kan opstå i familier, hvor misbrug fylder – enten lige nu eller tidligere. Behandlerne er vant til at tale med børn, unge, gravide og forældre og arbejder altid med fokus på tryghed, nærvær og respekt.
De lokale behandlere tilbyder samtaler i både Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommune. Alle arbejder ud fra CTU’s værdier og fælles faglige tilgang, så kvaliteten altid er den samme – det er uanset hvem, man møder og hvor samtalen foregår.

Fordele ved det lokale tilbud
Hvorfor vælge det lokale tilbud?
Det lokale tilbud giver borgere i kommunerne mulighed for at få støtte i deres nærmiljø uden transport, ventetid eller henvisning. Mange oplever, at et fysisk møde skaber ekstra ro og tryghed, særligt når samtalerne omhandler svære oplevelser, reaktioner eller belastninger i familien.
Her møder man en behandler, der har tid, faglig indsigt og fokus på at skabe et trygt og uforpligtende rum. Det gør det lettere at arbejde med trivsel, udfordringer og relationer.
Kontakt
Har du spørgsmål til os eller forløbet? Kontakt os endelig nedenfor, og så vender vi tilbage inden for max 2 hverdage.
